1. Hjem
  2. Skiferie
  3. Italien
  4. Livigno
  5. Livigno
Livigno

Skiferie til Livigno

Info omkring destinationen

Skiferie i Livigno – Fantastisk skiområde

Livigno ligger i 1.816 meters højde på den italiensk-schweiziske grænse og er et af de største og højest beliggende skiområder i Italien! Når du selv kører til Livigno, kan du med fordel benytte biltoget, der kører gennem Vereina-tunnelen fra Schweiz til Italien.

Livignos høje beliggenhed betyder, at området har en høj snesikkerhed og en lang sæson – og så er her oplevelser for en hver alder og et hvert niveau. Selve byen ligger i en dal mellem to bjergsider, Mottolini i øst og Carosello i vest. På begge sider findes der et godt liftanlæg, som nemt og hurtigt tager dig op på de brede, velpræparerede pister. Mottolini er et godt valg for øvede skiløbere, da her er et fint udvalg af blå og røde pister samt en fantastisk funpark med half-pipe, snowpark og mulighed for boardercross og paraskiing. Et mere begyndervenligt område finder du på Carosello-bjergsiden, og det er også her, børnene kan spænde skiene på for første gang. Langrendsskiløbere bliver heller ikke snydt i Livigno, som har hele 40 kilometer langrendsspor, der løber parallelt med Livignos hovedgade og derfor er let tilgængelige fra det meste af byen.

Skiferie i Livigno – En ferie for hele familien

En skirejse til Livigno er både en skiferie for hele familien og for unge, der vil kombinere skiløb med festlige aftener i byen. I Livigno findes oplevelser for alle, endda også for dem der ikke står på ski. Her er mange gode faciliteter for børn og masser af børnevenlige begynderområder. Mens børnene kaster sig ud i deres første oplevelser på skiene, kan du trække dig tilbage og overvåge fremskridtene på afstand, fra en af byens restauranter med udsigt over børneområderne. Vil du gerne danse natten væk på diskoteker og natklubber, eller er du mere til traditionel afteski, som vi kender det fra Østrig? Uanset hvad du foretrækker, går du ikke forgæves under din skiferie i Livigno. Når lifterne lukker, og solen går ned, vågner byens natteliv for alvor op. Vil du nyde aftenerne med god, billig mad, så er en skirejse til Livigno også det helt rigtig valg. Over alt i byen finder du lækre, billige restauranter med god lokal mad og en hyggelig atmosfære.

Skiferie i Livigno - Toldfri shopping

Når du holder skiferie i Livigno kan du shoppe, til du segner! Langs hovedgaden finder du en næsten endeløs række af butikker, som byder på alt fra eksklusive mærkevarer til lækre italienske specialiteter. Dertil kommer at Livigno er toldfrit område, hvilket betyder, at prisniveauet markant lavere end i Danmark. Du skal blot huske at sætte dig ind i toldreglerne, inden du igen forlader Livigno og kører over grænsen til Schweiz.

Skiferie til Livigno med Sunweb – Altid inklusiv liftkort

Sunweb har et stor udvalg af skirejser til Livigno. Uanset om du vil bo på et hyggeligt hotel med halvpension eller en rummelig lejlighed med plads til familie eller venner, så har vi den helt rigtige feriebolig til din skiferie. Når du bestiller en skiferie til Livigno hos Sunweb, er lifkort altid inkluderet i den pris, du har betalt hjemmefra.

Vi har desuden guideservice, og vores guider står til rådighed 24 timer i døgnet for at sikre dig den bedst mulige service under din skiferie i Livigno.

Se alle Sunwebs skiferier i Italien

Pistekilometer

20Km
55Km
40Km
0Km
Total 115Km

Antal lifte

6

14

12

Højde

2900m
1816m

Gletscher

0

Langrend

30Km

Funpark

2

Livigno

Populært rejsemål blandt

Vennegrupper Ældre par Unge par