1. Hjem
  2. Skiferie
  3. Østrig
  4. Zillertal
  5. Hochzillertal
Hochzillertal

Skiferie til Hochzillertal

Info omkring skiområdet

Skiferie til Hochzillertal – Højtbeliggende pister og moderne lifter

Hochzillertal ligger i en af de smukkeste dale i Østrig, i skiområdet, Zillertal. Det er blandt nogle af de mest populære skiområder. Skiområdet er tilgængeligt via skidestinationerne, Fügen, Hochfügen og Kaltenbach, som tilbyder dig i alt næsten 100 kilometer pister. Det er populært blandt mange af vores gæster på grund af de moderne lifter, højtbeliggende pister og de mange hyggelige bjerghytter, som lægger langs pisterne.

På grund af den højere placering rækker mange pister op i en højde af hele 2400 meter, hvilket skaber optimale pisteforhold og forklarer den lange sæson, som kører helt indtil begyndelsen af maj. Hochzillertal har noget at tilbyde både begyndere og de mere garvede skiløbere samt snowboardere eftersom der er en god fordeling af blå, røde og sorte pister. Desuden finder du i dalen et særskilt område for børn og nybegyndere, hvor de uden forstyrrelser kan tage deres første sving.

Skiferie til Hochzillertal –  De forskellige skidestinationer

Med Sunweb har du mulighed for at holde din skiferie i enten Fügen, Kaltenbach eller Stumm, som alle har noget forskelligt at byde på for en god skiferie i Hochzillertal.

Den sjove og børnevenlige skidestination, Fügen, ligger ved indgangen til Zillertal, kun 9 kilometer fra motorvejen til Innsbruck. Spieljoch-gondolen løber på den vestlige side af Fügen, som skaber en direkte forbindelse til Spieljoch-området, hvor du kan starte din dag på ski. Byen byder på gode faciliteter for familier med børn i form af børnepasningstilbud, børnepist og en 2 kilometer lang kælkebane. Både pisterne og børneområdet er udstyret med en række snekanoner, så du også kan nyde områderne i dalen i den tidlige og den sene sæson. For snowboardere er der en fun-park, og gode off-piste muligheder. Efter en aktiv dag på ski kan du hygge dig i en af de hyggelige afterski-barer og eventuelt fortsætte aften på en af byens diskoteker. Et velkendt diskotek er Badwandl/Nightzone. Du finder også et antal hyggelige restauranter i Fügen.

Stumm derimod, er en lille, men hyggelig og charmerende skidestination, som ligger nær Kaltenbach. Alt efter hvor du bor i Stumm, så kører der en gratis skibus nær din indkvartering, som få minutter tager dig til gondolen i Kaltenbach, hvorfra du kan tage den store gondollift op, og starte din dag på ski. Stumm har et hyggeligt, lille centrum med nogle fine butikker og restauranter, samt en oplyst skøjtebane, der også kan benyttes om aftenen af både store og små. Så ønsker du lidt fred og ro på din skiferie til Hochzillertal, så er dette den helt rette destination.

Sidst men ikke mindst, er der Kaltenbach, som er en rigtig hyggelig skidestination. Byen ligger ligesom Fügen i den smukke dal, men med byens store gondollift er det let at komme op i terrænet. Er du en garvet skiløber/snowboarder, så er der også en spændende pist, som fører hele vejen tilbage til byen. Omkring gondolen finder du de fleste afterski-barer, som f.eks. Postalm og Tiroler Stadl, der skaber en hyggelig østrigsk afterski-stemning.

Tip: Hver fredag aften har du mulighed for at deltage i byens fakkeloptog i Kaltenbach mod et mindre gebyr!

Skiferie til Hochzillertal med Sunweb – Altid inklusiv liftkort

Sunweb har et godt udvalg af skirejser til Hochzillertal. Uanset om din skiferie skal være billig, luksuriøs eller bare den bedste pris, så har vi helt sikkert en indkvartering, der passer dig! Når du bestiller en skiferie til Østrig hos Sunweb, er lifkortet altid inkluderet i den pris, som du har betalt hjemmefra.

Se alle Sunwebs skiferier i Østrig

Pistekilometer

15Km
41Km
30Km
0Km
Total 86Km

Antal lifte

6

11

22

Højde

2350m
600m

Gletscher

0

Langrend

1Km

Funpark

1

Hochzillertal

Pistekilometer

102Km
436Km
251Km
33Km
Total 822Km

Antal lifte

63

108

143

Højde

3250m
558m

Gletscher

1

Langrend

151Km

Funpark

13

Zillertal
Zillertal
Zillertal
Zillertal
Zillertal
Zillertal
Zillertal

Populært rejsemål blandt

Andre Vennegrupper Familie med små børn